NIKE
Det, at en mini-atombombe eksploderer for fødderne af os, det, at en stump gulvbelægning smadrer min næse (for tredje gang på et år...), alt det, der sker i dette sekunds ekstreme vold, burde have kildet min forsigtighed som en flue i øret (som bliver blæst døvt ved lufttrykket). Alt ville have været bedre end invitationen. For det er her, det hele begynder.

AMIR
Jeg knugede hårdt hendes kro, med denne nye koksgrå hud, der var hentet lige ud af mine mareridt. Meget hårdt og meget længe. Som i et forsøg på at uddrive galskaben.

LEYLA
Nike blev i grotten lige så længe som de andre. Ligesom de ni andre bad han, så snart han var kommet ud, fogeden om et ark papir og blyant, og ligesom de ni andre var han tavs i timevis.Og ligesom de ni andre var hans første sætning næsten ordret det samme tredobbelte spørgsmål: »Hvad siger kulstof-14 om knoglerne og granaten? Hvad siger sammenligningerne med finderens elementer om den sammenstyrtede grotte? Hvornår er den 32. december?«

32. december er en fortælling for tre stemmer. Leylas, Amirs og Nikes. Tre forældreløse børn fra Sarajevo, spredt for alle fire verdenshjørner.

Udgivelser

#	Udgivelse
	32. december (1. udgave, 1. oplag)