Min runde mave, der dunkede af hemmeligt liv, som kun jeg selv kunne opfatte, gav mig en usædvanlig selvtillid. Jeg var smuk! Det fortalte skyggerne og lyset i de to fremmede mænds øjne mig.

Der sad jeg så, nøgen, om bord i en gondol, sammen med to brunstige mandfolk, i denne drømmenes by som lå under for en for årstiden helt usædvanlig hede. Situationens usandsynlighed havde frigjort en helt anden kvinde i mig. Den respektable provinsfrue med de undertrykte lyster var blevet kvalt under denne lavine af uimodståelige impulser.

Og selv om der så skulle sidde en ukendt, usynlig dukkefører og trække i de snore, der fik mig til at bevæge mig, kunne jeg lige så godt prøve at få noget ud af det.