»"Gå," sagde han. "jeg overlader dig til din egen elendighed. Du er ikke værdig til at vække min vrede eller min kærlighed. Du er intet i mine øjne. Følg skæbnens vilje gennem tomhedens ødemark. Drag langt bort fra mig, og lad tilfældet være din ledetråd. Og ulykken din tro!"« Anden del af »Sambre« er skrevet med passionens glødende ord og tegnet med begærets følelsesfulde blæk. Uden for tid og sted, uden for rækkevidde af andres foragt, lever Bernard Sambres og Julies kærlighed ubønhørligt videre... som et knust hjerte... for evigt...