Forfattere: |
|
Illustratorer: |
|
Serie: |
Den senere berømte professor Philip Mortimer tilbragte sin barndom i det nordlige Indien, før han af sine forældre, som traditionen bød, blev sendt til England for at gennemføre sin uddannelse. Under en ferierejse til sit barndomshjem møder den unge studerende for første gang den senere oberst Francis Blake under dramatiske omstændigheder affødt af den ulmende indiske selvstændighedsbevægelse. På den efterfølgende togrejse gennem Indien indleder de to unge briter deres livslange venskab over en flaske whisky.
Mortimers gensyn med sit elskede barndomshjem præges også af den politiske situation, og et gryende kærlighedsforhold til en indisk prinsesse får katastrofale personlige konsekvenser for den unge mand. De dramatisk begivenheder i 1940'erne kommer ydermere til at danne klangbund for en dyster verdensomspændende trussel, der udvikler sig faretruende under forberedelserne til verdensudstillingen i Bruxelles i 1958.
Professor Mortimer er under verdensudstillingen knyttet til Storbritanniens videnskabelige deputation, men også den britiske efterretningstjenestes Francis Blake har ærinde på den store internationale messe, hvor prominente gæster fra alle verdensegne om kort tid vil være samlet på ét sted for at beskue verdens seneste teknologiske frembringelser. Det er imidlertid ikke blot gæsterne, der kommer fra fjerne egne - det samme gælder et frygtindgydende nyt våben, som ikke hører til verdensudstillingens officielle program, og hvis oprindelse trækker tråde tilbage til adskillige af verdens kontinenter...
# | Udgivelse |
---|---|
Sarkofagerne fra det sjette kontinent - første del: Den universelle trussel (1. udgave, 1. oplag) |